Opskrifter

 

 

 

REMA 1000 har fået nye spændende varer. Derfor inviterer jeg dig til at gå med på et mad-eventyr fra det fjerne østen.

 

Blandt retterne finder du selvfølgelig 'ægte' asiatiske retter. Men frem for alt en masse dansk hverdagsmad, som har fået et spændende pift af Asien som jeg tror, du vil komme til at elske.

 

Det er en utraditionel blanding af opskrifter - og derfor kalder vi det Wok & Co.

 

Vær ikke bange for de 'ukendte' ingredienser - de er lige så almindelige i hverdagskøkkenet i det nære og fjerne østen, som sovs og kartofler er for os. Jeg har selv arbejdet 8 år på Bali og elsker de skønne råvarer og den temperamentsfulde mad.

 

Opskrifterne er fulde af smag, saft og undertiden lidt ildebrand! Hvis du ikke kan lide maden for stærk, så skru lidt ned for krydderierne - det er meget bedre end at undvære oplevelsen.

 

Husk også, at man aldrig kan redde en ret, hvor man måske har kommet for meget chili i.

Måske kan din familie eller dine gæster heller ikke lide maden så stærk som du kan.

Derfor: Smag til lidt ad gangen.

 

Et vigtigt tip: Når du laver wok-retter skal alle ingredienser være snittet, hakket og klar INDEN du går i gang. Læs opskriften grundigt før du starter. Og SKRU OP for komfuret. Ellers koger det i stedet for at stege og det er ikke meningen. Grøntsager skal være SPRØDE.

 

Jeg har en bøn til dig: Lad dig ikke 'tyrannisere' af mine opskrifter. Se dem som et værktøj, et springbræt. Kig hvad du har derhjemme og brug det, ligesom når du laver dine danske yndlingsretter. Der er altid masser af måder at lave sin egen variation af retten på og der er ingen facitliste.

 

Maden er som sædvanlig lavet i et helt almindeligt køkken med helt almindeligt køkkengrej.

Har du ikke en wok kan du bruge en sauterepande. Alle varerne fås til discountpriser i REMA 1000.

 

God fornøjelse!

 

Per Thøstesen