Opskrifter

Billede af Per Thøstesen

Meget mere hverdagsmad med Per Thøstesen

Rema1000 vil gerne hjælpe med at gøre hverdagsmaden mere spændende. Derfor har vi lavet et samarbejde med Per Thøstesen, som er køkkenchef og ejer af den kendte Bistro Boheme i København. Per har udviklet 40 nye hverdagsretter, som du nu kan finde her i iRema og på Rema1000 Madplanen.

 

Nu tænker du måske: Ja den er go' med jer i Rema1000.
Hvem har tid til at stå og lave lækker kokkemad på en hverdag efter arbejde, hvor der er nok at gøre med at få styr på børn og hjem?

 

Men bare rolig. Alle Per's nye retter er hverdagsmad, der er tilpasset til at kunne laves hurtigt, enkelt og billigt - med de remedier som alle har i huset.

 

"Du behøver bare en en gryde, en pande, en ovn og en blender, så er du i gang," siger Per Thøstesen. "Alle varerne har jeg hentet i Rema1000 og al maden har jeg lavet fra bunden i et helt almindeligt køkken."

 

"Retterne er tilpasset en hektisk hverdag - alligevel kan jeg love dig nemme retter med masser af smag som jeg kan stå 100% inde for," fortsætter Per. "Husk at du altid selv skal justere stærke ingedienser som chili, peberrod, hvidløg etc. efter din og din families smag. Bare fordi jeg godt kan lide stærk smag er det jo ikke sikkert, at du kan. Nu er det dig der er køkkenchefen."

 

Per Thøstesens 5 madtips:

 

  1. Læs opskriften grundigt igennem inden du starter
  2. Læg alle ingredienserne frem og gør alt klar med kødet og grøntsagerne.
  3. Lav maden i den rækkefølge som der står i opskriften.
  4. Lad være med at stresse, du kan ikke lave maden hurtigere alligevel.
  5. Flere af retterne kan du med fordel lave dagen før, det giver ekstra smag og kan måske lette en presset dag.

Ud over at være kok og ejer af Bistro Boheme har Per gennem en årrække været Fodboldlandsholdets kok og senest med til VM slutrunden i Sydafrika. Andre kender Per Thøstesen fra den mondæne Restaurant Ketchup der lå i Københavns indry by og i Tivoli. Han har arbejdet en årrække i Frankrig og ikke mindst på Bali som køkkenchef på Hotel Damai.

 

"Uanset om vi taler om femstjernede restauranter eller noget mere enkelt, så elsker jeg mad der er ærlig. Derfor har det været spændende at lave 40 nye hverdagsretter baseret på helt almindelige råvarer og som kan laves i en fart. Hvis retterne kan være med til at gøre din hverdag lidt nemmere, lidt sundere og lidt mere velsmagende, så er min opgave lykkedes. Go' fornøjelse i køkkenet!"


Åbn Madplanen